Et år i selvudviklingens tegn...

Hej....

Velkommen til min blog!

Jeg hedder Nina, og jeg vil invitere dig med på en tur ind i mit liv. Jeg håber, du vil med...

Jeg har i en del år nu rendt rundt og været grund-sur! 😡 Alt var mere eller mindre galt. Jeg var ikke tilfreds med jobbet, ikke tilfreds med familielivet, manden, børnene, hundene, vennerne.... Ja, i det hele taget ikke tilfreds med livet! Rendte rundt med en permanent tordensky  ⛈ hængende over hovedet! Jeg søgte efter MERE!!!  Sagde til mig selv: "Er det det"? Det her hamsterhjul af et liv? At løbe rundt i det samme HVER DAG? At køre derudaf på livets motorvej med 180 km/t uden at føle, at jeg kom nogen vegne? Løbe i ring - rundt og rundt...uden retning og mål!

Jo mere jeg reflekterede over denne livstilstand, jo mere gik det op for mig, at jeg ikke kunne pege helt præcist på HVORFOR det var, jeg egentlig var så skide sur....??
Manden var ikke sur, børnene trives, hundene havde det fantastisk og jeg var vist nok den eneste, der mente at jobbet var surt...! Den var noget af en øjenåbner!

I januar, helt præcist d.7. januar 2019, var der infomøde i Kolding om coachuddannelsen ved Sofia Manning. Hvorfor mit fokus rettede sig mod dette infomøde, ved jeg stadig ikke Dog blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte give det en chance. Jeg anede ikke meget om Sofia Manning og endnu mindre om coaching....But what did I have to lose? En grund-sur kvinde, hustru, mor, veninde og skolelærer, her midt i livet....???

Jeg mødte op sammen med +50 andre, der sikkert havde tænkt det samme: Hvad er det her coaching for noget?
En harmonisk gruppe mennesker; undervisere, coaches og coachtrænere, førte os på et par timer sikkert igennem det, vi efterlyste at få svar på.
Og for første gang længe mærkede jeg en gnist inden i og jeg blev på de her par timer overbevist om, at det her MÅTTE jeg bare! Jeg kunne seriøst mærke det helt ind i knoglerne 👊 Jeg følte mig i live! Det var den retning i livet, jeg manglede....at tage ansvar og styring i mit eget liv - jeg måtte sætte fokus på MIG. Med andre ord var jeg nu klar over, at vejen frem for mig og det at blive en gladere udgave af mig selv måtte start med en rejse. En rejse ind i mit eget univers med fokus på at lære mig selv at kende.

Hvem er jeg?
Hvorfor er jeg så sur og utilfreds?
Hvad vil jeg?
Hvad giver mening i mit liv?
Hvordan bliver jeg en bedre udgave at mig selv?

Da jeg gik hjem efter mødet den aften, var der ingen vej tilbage. Jeg var nødt til at handle...
Nødt til at tage vare på mig selv...Alt andet ville ikke være i orden. Det var jo MIG, den var helt gal med....!!!

Næste opgave var så lige at få min husbond med på at skaffe lige omkring 50.000 kr.! 👀👀

Fortsættelse følger....









Kommentarer